Cykellås - Alt indenfor låse

Mere end 4.000 godkendte cykellåse samlet et sted. Find din kommende godkendte cykellås. Alt indenfor låse: foldelåse, hængelåse, kabellåse, ringlås, bøjlelås, U-lås, plugin kæde og kabel m.m. Velomio.com guider dig til den bedste cykellås og den bedste pris.
Læs mere om cykellås - alt indenfor låse

Resultater ialt : 200+

1/17+
1/17+

Godkendte cykellåse

Det kan være svært for almindelige dødelige, at forstå, og respektere den opmærksomhed, energi og økonomi, passionerede cyklister kan investere på cyklen og dennes udstyr. Denne opmærksomhed og energi der bruges på cyklen - gør det endnu mere uudholdeligt når uheldet er ude, og en skrupelløs tyv, vælger at stjæle din cykel. Selvom antallet af cykeltyverier er faldet og i 2019 var det lavest i 44 år, med kun 46.121 anmeldte cykeltyverier, er det stadig hver anden dansker der har oplevet at få stjålet en cykel. I et land som Holland, der er kendt for antallet af cykeltyverier, er tallet ca. det dobbelte. Her har man iværksat en kampagne, hvor udvalgte cykler bliver udstyret med gps'er og herefter placeret på steder med hyppige tyverier af cykler - denne indsats resulterede i 20017 at over 1000 cykeltyve blev anklaget. I Danmark blev der i 2019 kun rejst sigtelse i 584 af de 46.121 anmeldte tyverier. Med så lav opklaringsprocent er cykeltyverier stadig et lukrativt marked, og som tallene indikerer en relativt risikofri kriminel beskæftigelse.

Derfor er det vigtigt at sikre dig mod tyveri af din cykel, gerne med en kombi af en god cykellås og en cykelforsikring. Denne kombi kan være med til sikre dig mod for mange gener ved at være cykelejer. Det er dog vigtigt at hvis du vil have udbytte af en cykelforsikring, at du køber en CE-mærket - godkendt lås. Check evt. med din cykelforsikringspolice før du køber en lås. Det skal dog her understreges at ALLE cykler kan stjæles uanset lås, det gælder dog om at mindske sandsynligheden ved at gøre det så besværligt som overhovedet muligt. Ligesom så meget andet, har der også de seneste år været en rivende udvikling i cykellåse. Der findes et hav af designs og typer, og det kan være en jungle at finde rundt i. Herunder beskriver de mest populære typer af låse og deres fordel og ulemper.

  • Foldelås
  • Hængelås
  • Kabellås
  • Plugin Kæde / Plugin kabel
  • Ringlås
  • U-lås / Bøjlelås

Foldelås

En foldelås er en lås, der kan foldes sammen til at fylde mere og dermed være mere transportabel. Nogle foldelåse fås med en slags holder hvor låsen kan opbevares i, i sammenfoldet tilstand. Foldelåsen er lavet af relativt store stykker metal der er sat sammen som led i en kæde. Foldelåsen kan foldes sammen lidt som en tommestok. Foldelåsen bruges ved at føre låsekæden gennem stellet og uden om et ikke flytbar genstand, som for eksempel en lygtepæl, og endeligt låse de to ender sammen.

Fordele og ulemper:
+ Forholdsvis transportabel
+ Meget robust
+ Svær at bryde op
+ De fleste er forsikringsmæssigt godkendt
- Tung
- Tager tid at låse
- Kræver en genstand at låse cyklen fast til

Hængelåse

Hængelåse er et låsehoved der ved hjælp af en nøgle eller en kode kan låse en kæde eller andet sammen. Hvis hængelåsen kombineres med en robust kæde eller wire kan den være et alternativt til en decideret cykellås. Nogle hængelåse sælges som traditionelle låsehoveder, som du også kan anvende til skuret og andet, mens andre kommer med en påmonteret fleksibel kæde eller wire. Hvis du vil hindre tyven i at få låsen op for hurtigt, er det vigtigt at hængelåsen er meget robust, da den ellers kan åbnes forholdsvis hurtigt.

Fordele og ulemper:
+ Små (uden kæde eller wire)
+ Du behøver ikke huske en nøgle hvis du har en kodelås
+ Kan anvendes til flere ting
- Sikkerhed

Kabellås og wirelås

En kabellås er et kabel af varierende længde med monteret låsemekanisme. Langt de fleste kabellåse er ikke forsikringsgodkendte og skal derfor anvendes sammen med en godkendt lås, hvis forsikring skal dække i tilfælde af tyveri. Låsen virker ligesom en foldelås ved at låse stellet sammen med en eller anden genstand. Vil du være på den sikre side, er det vigtigt at du vælger en kabellås af en vis tykkelse eller med en form for isolering, da den ellers meget nemt kan klippes over med en bidetang. Kombineres denne lås med en anden type lås, øger du dog sikkerhedsniveauet at sikre dig at et tyveri vil tage længere tid.

Fordel og ulemper:
+ Lang rækkevidde
+ Fleksibel
+ Vægt
+ Sikkerhed (sammen med andre låsetyper)
- Sjældent godkendt
- Sikkerhed (uden andre låsetyper)


Plugin kæde/kabel

Denne cykellås minder meget om en kabellås, men låsehovedet er en smule anderledes. Låsemekanismen produceres med et han- og et hunstik der sættes sammen. Hanstikket kan næsten minde om et gammeldags phonostik. Ellers gælder det samme som ved kabel/wirelåse: En kabellås er et kabel af varierende længde med monteret låsemekanisme. Langt de fleste kabellåse er ikke forsikringsgodkendte og skal derfor anvendes sammen med en godkendt lås, hvis forsikring skal dække i tilfælde af tyveri. Låsen virker ligesom en foldelås ved at låse stellet sammen med en eller anden genstand. Vil du være på den sikre side, er det vigtigt at du vælger en kabellås af en vis tykkelse eller med en form for isolering, da den ellers meget nemt kan klippes over med en bidetang. Kombineres denne lås med en anden type lås, øger du dog sikkerhedsniveauet at sikre dig at et tyveri vil tage længere tid.


Fordel og ulemper:
+ Lang rækkevidde
+ Fleksibel
+ vægt
+ Sikkerhed (sammen med andre låsetyper)
+ Hurtig låsemekanisme
- Sjældent godkendt
- Sikkerhed (uden andre låsetyper)


Ringlås

Ringlås er en lås der er fastmonteret på din cykel. Låsen låser ved hjælp af en slå der føres gennem hjulet og dermed forhindrer at dette kan dreje rundt. Selvom det ikke er den sværeste lås at bryde op, er stort set alle fastmonterede låse godkendte af forsikringsselskaberne. Dette har traditionelt været en af de mest populære låse. De er nemme at låse og da de er monteret på cyklen, glemmer du den ikke hjemme. Problemet kan dog være hvis du glemmer koden eller nøglen. I og med at cyklen ikke låses fast til noget, kan cyklen stjæles ved at man samler den op og smider den i et køretøj. Derfor er det vigtigt at kombinere denne lås med en lås der låser cyklen fast, hvis du vil sikre dig mod professionelle tyvebander, der som ikke låser cyklen op inden den stjæles.

Fordele og ulemper:
+ Lille og let
+ Som regel godkendt
+ Du har den altid med
- Sikkerhed (medmindre den står indenfor)
- Man kan stå med en låst cykel hvis man glemmer kode/nøgle
- Design (det er blandt cyklister med racercykler en opfattelse af at det ikke er “sejr”  med en fastmonteret lås.

U-lås / Bøjlelås

En U-lås/Bøjlelås er pt. en af de sikreste låsetyper på markedet. Den kræver næsten altid professionelt værktøj at bryde op. Låsen er en solid metalstang med form som et U, der låses ved at putte et topstykke henover metalenderne. Hvis du ikke kan låse U-låsen, så den samtidigt låser cyklen fast til en ikke flytbar genstand, bør den kombineres med en wire-, kabel-, kæde- eller foldelås - ellers kan den som beskrevet ovenover i afsnittet om ringlåse, ligeledes smides i et køretøj.

Fordele og ulemper:
+ Sikkerhed
+ Handy
- Kan være sværere at låse

Når du køber en lås skal du derfor gøre dig klart om du køber en lås for at forsikringen dækker, eller for at undgå at få cyklen stjålet. Hvis der er for at undgå tyveri er det en god idé at sikre dig med 2 forskellige låsetyper, hvoraf en skal kunne låse cyklen fast til en genstand. Tænk altid over hvilken genstand du låser cyklen fast til, da det har lille effekt hvis du låser cyklen fast til en genstand der hurtigt kan ødelægges eller flyttes. Tyven vil altid ramme det svageste led, om det så er låsen, selve cyklen eller det du har låst den fast til. Kvalitet og pris hænger ofte sammen, og især med cykellåse er det tilfældet. Du får hvad du betaler for!

Jeg håber, du nu er klar til at finde den rette cykellås.

Skrevet af Jakob Aas Thomas for Velomio.com

Din globale cykelsøgemaskine

Søg blandt 100+ cykelhandlere og cykelwebshops Velomio.com guider og sammenligner cykler og cykeludstyr for dig.

Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.

Du er velkommen til at kontakte Velomio.com

Email: info@velomio.com / Telefon: +45 51 55 89 66

Koncept | Kontakt | Deltag | Artikler | Mærker | Videoer | Følg os fb white logo