En foldecykel er en lille cykel, som kan foldes sammen, og dermed nemt transporteres, når man ikke cykler på den. En foldecykel er derfor rigtig god til campister, og nogen er endda så frække, at de har døbt en foldecykel for en campingcykel. Hvis cyklen skal transporteres, og skal fylde mindst muligt, så er en foldecykel det oplagte valg. Søger du en pendlercykel, så kan du med fordel vælge en foldecykel, der nemt kan pakkes sammen, hvis du f.eks. skal med en bus eller tog.
Tænk over vægten, når du køber en foldecykel. Ofte køber man en foldecykel, fordi den skal transporteres og være let at pakke sammen. Men hvad er der ved det, hvis cyklen vejer for meget? Så når du køber en foldecykel, så gå efter en letvægts cykel.
Foldecykler fås i mange forskellige udformninger og varianter, derfor er det vigtigt, at du får afdækket dit behov, før du svinger dankortet. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvor mange kilometer du skal cykle på cyklen, om du skal bære meget på den, og om det er et kuperet eller fladt terræn, du skal cykle i. Alt dette har nemlig betydning for, hvilken foldecykel der vil være den rigtige at købe.
Foldecykler fås både med aluminium- og stålstel. En cykel med stålstel er billigere end den samme cykel med et stel af aluminium. Til gengæld vejer en cykel med stålstel mere end den samme cykel i aluminium. Hvis du er på udkig efter en billig foldecykel, som du kun skal bruge engang i mellem, og vægten ikke er det afgørende, så er en foldecykel af stål et rigtig godt valg. En cykel i aluminium vejer mindre end en stålcykel og er samtidig lidt mere stiv i stellet. Det gør, at mere af kraftoverførslen til cyklen bliver omdannet til fremdrift. Aluminiumsstellet gør også foldecyklen mere stabil, når du cykler, og du vil opleve færre rystelser i stellet. Vil du have en letvægts-foldecykel, skal du vælge en foldecykel af aluminium.
Velomio.com anbefaler derfor en aluminiumsmodel, hvis du skal cykle længere distancer eller skal bære rundt på cyklen.
Foldecykler fås med forskellige antal gear. Det kan være en rigtig god idé at vælge en cykel med gear, hvis du skal cykle i mere kuperet terræn, eller hvis du gerne vil have muligheden for at køre hurtigt på din cykel. Til gengæld vejer en cykel med flere gear mere end en cykel uden. Du kan f.eks. vælge en foldecykel med 1-3 gear.
En foldecykel med indvendige gear er ofte den helt rigtige løsning. Hermed slipper du for at blive beskidt, når du fragter cyklen, da gear og kæde er pakket godt ind i skærme. Samtidig er der stort set ingen vedligeholdelse af en cykel med indvendige gear.
Hvis du ikke vil bruge lang tid på vedligeholdelse og hellere vil have en cykel, som altid virker, uden at fx gear skal justeres, så er det en god idé at vælge en cykel med 1 gear (det samme som ingen gear).
Søg blandt 100+ cykelforretninger med én søgning!
Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.
Du er velkommen til at kontakte Velomio.com
Email: info@velomio.com