Brian Holm om vejvrede: Cyklister er også nogle idioter

Brian Holm om vejvrede: Cyklister er også nogle idioter

" For Brian Holm har en lang karriere og mange timer på landevejene budt på uheld og konflikter - og i mange situationer er cykelrytteren blevet torpederet af aggressive bilister. Men derfor skal ansvaret stadig deles mellem cyklister og bilister."

Brian_Holm_cykling_motion_cafe_653x352

Siden starten på karrieren i 1971 har Brian Holm brugt mange timer på landevejene. Det har været hårdt arbejde, men også et arbejde med helbredet som indsats. Mødet mellem cykelrytteren, hans kompagnoner og bilisterne på landevejene har resulteret i mere end bare sved, blod og tårer - nemlig adskillige brækkede knogler, hjernerystelser og det der er værre.   

På trods af det mener Brian Holm stadig, at vejen er et fælles ansvar, som skal deles mellem cyklister og bilister.

"Cyklister er også nogle idioter - det går begge veje. Mange cyklister på landevejene tror, at de ejer hele vejen og føler, at de næsten er klar til Tour de France. Men bilister tager heller ikke altid hensyn og bliver hurtigt aggressive. Det er de færreste cyklister, der tager ud på vejene for bevidst at provokere andre. Frisk luft, afkobling og motion, det er formålet. Ikke at skændes med en bilist," fremhæver Brian Holm.

Slaget ved Gammel Kongevej
Gammel Kongevej på Frederiksberg bliver flere gange nævnt af Brian Holm som den mest ekstreme cykelrute i Danmark. En cykeltur ned ad gaden er som en krig - og den krig er ifølge Brian Holm tabt på forhånd.

"Morgenturen ned ad Gammel Kongevej på cykel er vanvittig. Der må man overgive sig og håbe på det bedste, når alle stresser afsted klokken kvart i otte med en smartphone i den ene hånd og en dyr kaffe i den anden," fortæller Brian Holm.

Derfor ender Brian også oftest med at suse afsted på en ældre herrecykel i stedet for raceren, når han skal afsted om morgenen.

"Cyklisterne skal bare fremad uden hensyn eller tanke på andet end stress og jag. Og dét skal også nævnes i denne her debat om forholdet mellem trafikanter. Hverdagscyklister må indbyrdes også tænke mere over deres adfærd. Jeg oplever at kørsel med hverdags- og motionscyklister er farligere end at køre Tour de France med konkurrence-ivrige cykelryttere."

"Din lortedag skal ikke gå udover andre"
Selvom dagene kan være lange og tålmodigheden kort, så må aggressioner fra kontoret adskilles fra adfærden på vejene, lyder det. 

"På min cykel er jeg flere gange - med fuldt overlæg - blevet torpederet af en bil, fordi en anden mand havde en lortedag på kontoret. Og hvis det ikke var gået udover mig, så havde vreden ramt naboen eller en uheldig person i køen i Netto."

Brian_Holm_cykling_motion

Foto Michael Sangkoyo Gramtorp

"Det er de mennesker, som er et problem for mig i trafikken - og det gælder både bilister og cyklister. Folk glemmer, at personen på cyklen eller i bilen er nogens søn eller datter, som du kan gøre bange, men endnu værre risikere at slå ihjel eller invalidere," understreger Brian Holm.

Ifølge Brian har det været en del af cykelrytter-livet, at man har måtte deale med sure trafikanter.
 

"Folk der kører cyklister ned med vilje - det har jeg oplevet mange gange! Sure, stressede bilister, der gasser op og kører ind i cyklister. Det har givet nogle flyveture gennem luften. Sådan nogle mennesker tror jeg aldrig ændrer adfærd - og heldigvis er det kun én ud af tusinde, der bare ikke kan nås."
 

Det er trods alt vores børn i trafikken
For Brian Holm går tilråb og aggressive trafikanter ham ikke længere på - det er mere tanken om hans 15-årige søn, der træner ude på landevejene, der gør ham nervøs.

"Når min søn og hans kammerater gerne vil ud på landevejene, så tænker jeg nogle gange 'Hold da kæft'- Hvad jeg ikke har set og oplevet af ulykker på landevejene. Han skal ikke opleve det samme! Han skal ud i den friske luft uden, at jeg skal være bekymret for hans sikkerhed," siger Brian Holm.

Det er muligvis sønnens øgede færdsel på vejene, som har fået Brian Holm til at støtte op om Continental Dæk Danmarks adfærdskampagne: "Share the Road", hvis formål er at skabe mere tolerance mellem cyklister og bilister.

"Igennem mange år har jeg oplevet den hårde og konfliktfyldte tone, der er mellem cyklister og bilister. En kamp, som jeg gerne vil bruge min stemme til at nedtone og måske bidrage til at fremme den gode trafikkultur. 'Share the Road' handler om at dele vejen og have forståelse for ens trafikanter. Et vigtigt budskab som jeg gerne vil støtte op om - og som jeg jævnligt tager med mig i de kredse, hvor jeg er."

"For hvis vi alle viser respekt for hinanden og tager hensyn bliver det mere sikkert at færdes i trafikken, ligesom vi kommer frem uden at være i dårligt humør," fremhæver Brian Holm

 Løsningsforslag: 1,5 meters afstandsskilte skal implementeres
En god instans for forebyggelse - og hjælpende hånd - på landevejene kunne ifølge Brian Holm også være 1,5 meters afstandsskilte, som blandt andet bruges i Frankrig, Spanien og England. Skiltene minder bilister om at holde afstand til de tohjulede.

 "Danmark er en cykelnation, og vi oplever kun flere motionscyklister på landevejene. Det er investeringen værd, det kan jo redde menneskeliv og fungerer som en god reminder til bilisterne," slutter Brian Holm.

1500x500


Foto: Twitter / Giv Cyklisten Plads
 

Begrænset udsnit vist nedenfor. Tryk her for fuldt resultat!
Tacx NEO 2T Smart Træner | hometrainer Tacx Neo 2T
Spar: 92 % fra: 629 kr
Tacx NEO Bike Plus Smart trainer | motionscykel Tacx Neo Bike
fra: 18.104 kr
TACX Neo Motion Plates | hometrainer Tacx Neo Motion Plates
fra: 2.349 kr
Tacx SRAM XDr Kassettehylster Til NEO 2T | kassettehus Tacx Neo 2T
fra: 519 kr
Tacx kassettehylster til Shimano til Neo 2 og Neo 2T | kassettehus Tacx Neo 2
fra: 719 kr
Tacx Neo 2 Special Edition Smart Trainer | Tredz Bikes | hometrainer Tacx Neo 2
fra: 7.331 kr
Tacx Shimano/SRAM Freehub Body for Neo T2 | kassettehus Tacx Shimano SRAM Neo T2
fra: 519 kr
Tacx Deva flaskeholder Sort/grå | flaskeholder Tacx Deva
Spar: 50 % fra: 99 kr
Tacx Ciro carbon flaskeholder mat sort/grøn | flaskeholder Tacx Ciro
Spar: 26 % fra: 109 kr
Tacx FLUX Smart S Hometrainer | hometrainer Tacx Flux
Spar: 72 % fra: 1.173 kr
Tacx Flux 2 Smart Trainer | hometrainer Tacx Flux 2
fra: 5.169 kr
Tacx Antares Hjemmetræner | hometrainer Tacx Antares
fra: 1.329 kr
Shanti, drikkeflaske til cykel, 500 ml, transparent, Hvid | drikkedunk Tacx Shanti
fra: 39 kr
Tacx Radar Flaskeholder Sort | flaskeholder Tacx Radar
fra: 99 kr
Tacx Flow Smart Trainer | hometrainer Tacx Flow
fra: 2.339 kr
Tacx, E-Thru axle skewer 12 mm x 1.75 rear wheel, cykelrulleaksel, BLACK | quick release Tacx E-1.75 cykelrulleaksel
fra: 319 kr
TACX rulbar træningsmåtte til hometrainer | træningsmåtte og svedcover Tacx rulbar
fra: 589 kr
Tacx M12x1.75 E-Thru axle til hometrainer | hometrainer tilbehør Tacx E-
fra: 309 kr
Tacx kassettehylster til Shimano Til FLUX | kassettehus Tacx Flux
fra: 699 kr
Carbon assembly compound 5g | fedt Tacx assembly compound 5g
fra: 15 kr
Tacx Boost Turbo Trainer | hometrainer Tacx Boost
fra: 1.559 kr
Tacx Svedfanger til Smartphones | træningsmåtte og svedcover Tacx Smartphones
fra: 219 kr
Tacx Hometrainere - største udvalg og laveste priser på Pulsure.dk | hometrainer Tacx største udvalg laveste priser på dk
fra: 6.299 kr
Tacx, E-Thru axle skewer 10 mm rear wheel, cykelrulleaksel, BLACK | quick release Tacx E-cykelrulleaksel
fra: 269 kr

Din søgemaskine til cykler og cykeludstyr

Søg blandt 100+ cykelforretninger med én søgning!

Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.

Du er velkommen til at kontakte Velomio.com

Email: info@velomio.com

Koncept | Kontakt | Deltag | Artikler | Mærker | Videoer | Følg os fb white logo