Det er ikke hver dag, man ser en BMX-rytter drøne rundt i Legoland eller på Møns Klint.
Det er dog - blandt andet - lige nøjagtigt det, skotske Kriss Kyle gør i videoen ’The Land of Everyday Wonder’ eller lidt løst oversat ’Hverdagens miraklers land.
Videoen er et kommet til som et samarbejde mellem VisitDenmark og RedBull, og den skal være med til at engagere en international målgruppe, der tænder på en aktiv livsstil under åben himmel.
I videoen ses BMX-rytteren Kriss Kyle drøne rundt på og ved adskillige danske turistattraktioner, som foruden Legoland og Møns Klint også tæller Den Blå Planet, Bakken, Rugbjerg Knude, Skovtårnet på Camp Adventure og havnepromenaden Kalvebod Bølge i København.
Foto: Red Bull Media House/VisitDenmark
Bag idéen står Kriss Kyle og den engelske instruktør Matty Lambert selv. Duoen har tidligere produceret en BMX-film i Dubai, hvor Kyle blandt andet hoppede ud fra en helikopter. Kyle fik selv lov at vælge de steder i Danmark, hvor denne film skulle optages.
”Jeg havde været i København, før vi optog filmen, og jeg elskede hvert sekund. Men jeg var blæst bagover over, hvor mange smukke steder der er i resten af landet! Danmark har virkelig meget at tilbyde. Det er uden tvivl et af de fedeste steder, jeg har besøgt - og jeg har rejst verden rundt. Så det siger alligevel en del,” siger Kriss Kyle om den måned han brugte i landet.
Hos VisitDenmark har beslutningen om at engagere den 27-årige BMX’er givet rigtig fin mening.
”Digitalt er Red Bull et af verdens største brands med millioner af brugere, der tjekker ind på Red Bulls egne kanaler for at se deres filmproduktioner. Med dette samarbejde kommer vi ud til en meget stor målgruppe med en sjov, anderledes historie om Danmark, der har kant og derfor vil skabe mere opmærksomhed end traditionel markedsføring," siger senior projektleder Jacob Lisbygd fra VisitDenmark og fortsætter:
"14 vidt forskellige danske steder lægger scene til Kriss Kyles utrolige stunts, og det betyder, at al den action og begejstring, som han og Red Bull er eksponent for, bliver forbundet med Danmark.”
Videoen blev lanceret torsdag, og det virker umiddelbart til, at der bliver taget godt imod den - også fra international side.
"Hvor genialt! Sej måde at præsentere et land og dets seværdigheder. Det giver en total lyst til Danmark," lyder det fra en tysk profil på youtube, som bakkes op af profilen Nikitas Psimitis: "Efter Kriss Kyle's Kaleidoscope er dette helt sikkert min yndlings Red Bull video. Klipningen er fantastisk, skudkompositionen, musikken. Jeg har set den omkring ti gange den seneste time, love it!"
Du kan se videoen over artiklen.
Se også:
- Find din næste BMX-cykel
- Find din næste MTB-cykel
Søg blandt 100+ cykelforretninger med én søgning!
Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.
Du er velkommen til at kontakte Velomio.com
Email: info@velomio.com