Det kan være svært at forestille sig Egan Bernal, Julian Alaphilippe og Jakob Fuglsang køre rundt i cykeltøj lavet af uld, men det var virkeligheden for ikke SÅ mange år tilbage.
I det nyeste afsnit af Radio Tour har Brian Holm og Thomas Bay fået besøg af deres gode ven og - kan man vist roligt sige - cykeltøjsconnaisseur Per Bausager til en snak om cykeltøjets udvikling og historie.
Snakken falder ret hurtigt på den tid, hvor cykeltøjet var produceret af italiensk uld, og Brian Holm er hurtig til at erklære sit had-kærligheds-forhold til materialet, der for længst er gået af mode.
”Trøjerne var af uld, og det var meget hyggeligt, for der er noget vintage over det, men er vi ikke også enige om, at de kradsede jo af helvede til. Sådan en varm sommerdag på 35 grader [..] Og bukserne var også af uld, vaskeskindet var vaskeskind, det var ikke buskeskind, som det er i dag, men de her trøjer det var jo altså ikke nogen stor fornøjelse, og hvis det så var regnvejr…” lyder det fra Holm, inden Per Bausager tager over:
”De vejede jo et ton, når de blev våde. Det gode var jo, at de holdte på varmen i regn og kulde, men de vejede flere kilo,” lyder det fra Bausager, der selv har kørt både Vuelta a España og Giro d’Italia iklædt uldtrøjer.
Søg blandt 100+ cykelforretninger med én søgning!
Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.
Du er velkommen til at kontakte Velomio.com
Email: info@velomio.com