Her på siden finder du stærke brands som f.eks. Cannondale, Scott, Cube, Specialized, Trek og mange flere. Vi øger hele tiden vores antal af forhandlere, så du kan finde de bedste cykler til den bedste pris. Der er efterhånden et væld af rammer tilgængelige - i et væld af forskellige materialer og størrelser. Derfor samler Velomio.com også et overblik til dig her på sitet. Vi forsøger her at give overblik over de mest populære muligheder, og hvad der er af forskelle på de forskellige rammer. Hvilken cykel skal jeg vælge? Se Velomios guide herunder for racer- og landevejscykler - og bliv guidet frem til dit valg.
Den vigtigste prioritet af alle, er, at afgøre hvad cyklen skal bruges til. Dette sikrer, at du får en cykel, som ikke skyder over målet, men som du samtidig ikke vokser fra efter seks måneder, fordi den ikke er tilstrækkelig mere. Hvis det er en cykel, der skal bruges til pendling, kan det være en decideret fordel, at den er lavet i aluminium i stedet for en carbon-racer, da aluminium kan være billigere og man er måske ikke lige så øm over den.
Helt kort stillet op er det altså en god ide at overveje, hvad cyklen skal bruges til, inden du køber, og så vurdere følgende faktorer i prioriteret rækkefølge.
Carbon - også kaldet kulfiber, er det materiale med bedst mulighed for at lave en let og utrolig stiv ramme, der dermed giver en god kraftoverførsel. Samtidig med at rammen er stiv er den også meget komfortabel, fordi det kan flekse lidt. Generelt er carbon det foretrukne materiale til dem, der vil køre meget og ofte skal sidde mange timer i sadlen. Carbon er super stærkt og smidigt, men er et relativt dyrt materiale at arbejde med.
Aluminium har mange af de samme egenskaber som carbon, men er billigere at arbejde med og bliver derfor i høj grad foretrukket, hvis man er på udkig efter en begynderracercykel eller en cykel, hvor man får meget for pengene. Da aluminium typisk er billigere at arbejde med, får du mere udstyr for pengene, mens komforten så typisk vil være bedre på en carbonramme.
De fleste har gear som deres førsteprioritet, men faktum er dog, at delene er nemme at opgradere. Selv de lidt billigere gear, gør det de skal ret fornuftigt. Gearskiftet vil være en smule hurtigere og komponenter vil være lettere ved lidt dyre geargrupper. Det vil selvfølgelig være noget, der kan mærkes. Men i forhold til, hvad prisen er for at skifte en gear, eller vælge en cykel med en dyr og lækker geargruppe, er det vores anbefaling, at man i stedet seriøst overvejer ovenstående prioriteter.
Når man vælger gear, er der mange, der kigger på mærket og ikke så meget på selve gearudvekslingen. De fleste cykler bliver i dag solgt med 2 klinger foran og 8, 9, 10 eller 11 tandhjul bagpå. Hvis du skal køre meget i bjerge, så kan du med fordel vælge større tandhjul bagpå, da det vil give et lettere tråd.
En anden ting, som du også skal tage stilling til, er om du ønsker elektronisk eller mekanisk gear? Der er fordele og ulemper ved begge valg. Elektronisk gear skifter utrolig let og kan delvis justere sig selv. Elektronisk gear er dog væsentligt dyre end mekanisk gear, og en anden ulempe er, at elektronisk gear kan løbe tør for strøm.
Vi vil dog fraråde at købe racercykler med de allerbilligste gear hvis man skal dyrke motion på sin racercykel. Det egner sig mere til at pendle med.
Læs mere her om geargrupper.
Hjul og dæk gør en kæmpe forskel for køreoplevelsen. Vægt er altid et emne på racercyklen, og det gælder specielt for hjulene. Jo mindre roterende vægt, du har på cyklen, jo nemmere er cyklen at træde i gang efter et lyskryds eller et sving, hvor du har været helt nede i fart. Hvis du står med valget mellem lette hjul og en let ramme. Så vælg hjulene, det vil give en bedre køreoplevelse. Udover vægt, er aerodynamik også værd at overveje. Hvis hjulet hovedsageligt skal bruges til og fra arbejde, så er det vigtigt med et holdbart hjulsæt, der kan holde til alt slags slid. Hvis hjulsættet skal bruges til løb i Danmark, og hvert sekund tæller, så kan det godt betale sig at investere i et hjulsæt med en høj profil. Dette giver en aerodynamisk fordel, og dermed mere fart på cyklen. De fleste nye hjulsæt kommer i dag med skivebremser. Skivebremser er en meget kraftfuld bremse i alt slags vejr. Der findes både mekaniske og hydrauliske bremsesystemer.
Forhandlerne har det forkromede overblik og ekspertkendskab til deres mærker. De vil i sidste ende kunne føre dig trygt gennem den sidste del af købsprocessen. Brug Velomio til at finde frem til den rigtige cykel hos den rigtige forhandler.
Velomio.com håber denne guide til racercykel, kan gøre din beslutning nemmere, og du finder det rigtige valg for dig. Vi anbefaler at bruge vores søgemaskine til at finde frem til nogle bud på din nye racercykel og derved gå ind på en forhandlers side og aftale en prøvetur.
God fornøjelsen med din kommende racercykel!
Søg blandt 100+ cykelforretninger med én søgning!
Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.
Du er velkommen til at kontakte Velomio.com
Email: info@velomio.com