Deceuninck-Quick Steps mekaniker blogger på Velomio.com under Vueltaen

Deceuninck-Quick Steps mekaniker blogger på Velomio.com under Vueltaen

"Feltet.dk og cykelsøgemaskinen Velomio.com lancerer i samarbejde med Deceuninck-Quick Steps mekaniker, Rune Kristensen, en blog under årets Vuelt a España. I bloggen vil du komme helt tæt på verdens bedste cykelryttere og hold samt få et unikt indblik i, ..."

Hej

Velkommen til Vuelta-værkstedet, som vi har valgt at kalde denne blog.

Jeg hedder Rune Kristensen og er 32 år. Jeg arbejder for WorldTour-holdet Deceuninck Quick-Step. Jeg har været på holdet i tre år, og før det var jeg en del år hos Tinkoff-Saxo og Leopard Trek. Udover at være på holdet har jeg også lidt at gøre med Bikestickers.dk, så hvis I vil køre som profferne med navn på cyklerne eller have klistermærker under cykelskoene, så prøv at tjekke Bikestickers. Der er rigtig mange fra det professionelle felt, som køber stickers der. 

Jeg kommer fra Sindal oppe i Nordjylland, men bor nu til dagligt i Luxembourg. Jeg er uddannet cykelmekaniker ved Vendelbo Cykler i Hjørring, men har ikke arbejdet i butik, siden jeg startede på de store cykelhold.

De næste tre uger vil jeg prøve at forklare, hvordan vores dage fungerer - og hvad vi får tiden til at gå med.



De første par dage er allerede gået
Nu har vi været i Spanien nogle dage. De første dage er gået med at gøre alt klart. Vi startede på vores service course i Belgien, hvor vi pakkede vores mekanikerlastbil med alle vores landevejscykler og en van med enkeltstartscykler. Vi har to forskellige modeller med til Vueltaen. Vores ‘’gamle’’ Specialized Shiv TT og den helt nye Specialized Shiv TT Disc (med skivebremser). Den største forskel er skivebremserne! Så nu har vi en enkeltstartscykel, som kan bremse ;-)


Vi og jeg har været rigtigt meget involveret i den nye enkeltstartscykel. Jeg har brugt rigtig mange timer i vindtunnel og lavet mange andre test. Så det bliver rigtigt godt at starte Vueltaen med et holdløb.



Udover at ‘’lege’’ med cykler, så har vi en god staff-gruppe med her til Vueltaen, hvor vi også har lidt fritid. Den bliver brugt på en fælles løbetur om morgenen. I morges var vi syv - to mekanikere, tre massører og to sportsdirektører.

Nu må vi se, hvordan det går på lørdag. Det bliver en spændende dag for holdet.

Hvis der er spørgsmål, så må I endelig sige til - og jeg vil prøve at svare på dem. Skriv Jeres spørgsmål til info@velomio.com, så samler vi sammen.

Jeg håber, at I vil følge med på bloggen. 

God Vuelta a España.


De bedste hilsner,
Rune Kristensen
Mekaniker Deceuninck-Quick Step
Følg mig på Instagram

Begrænset udsnit vist nedenfor. Tryk her for fuldt resultat!

Din globale cykelsøgemaskine

Søg blandt 100+ cykelhandlere og cykelwebshops Velomio.com guider og sammenligner cykler og cykeludstyr for dig.

Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.

Du er velkommen til at kontakte Velomio.com

info@velomio.com +45 51 55 89 66

| Deltag | Koncept | Kontakt | Artikler | Mærker | Følg os