Anmeldelse: Pro Cycling Manager 2020

Anmeldelse: Pro Cycling Manager 2020

"Sommer betyder som regel Tour de France og Pro Cycling Manager, men i år må vi dog nøjes med sidstnævnte. Velomio.coms spilanmelder Rasmus Brandt har fået fat i årets udgave af cykelsimulatoren. Læs hans gennemgang af de nye elementer og hans dom lige her."

TdF2019_18_etape_peloton_i_bjergene_panorama_653x352

Pro Cycling Manager har i mange år været et stillestående projekt, og bevæger sig udviklingsmæssigt i et tempo under kollegaer som FIFA og Football Manager. Der er således ikke de store omvæltende forandringer år for år, men derimod er det små skridt i den rigtige retning, man skal holde øje med.

Dette kan være frustrerende for den årlige erhverver af PCM, da der ikke umiddelbart er den store forandring på spillene. Jeg har således i en årrække kun købt spillet hvert andet år, da man ikke har misset meget ved at springe et spil over.

Der er da heller ikke tilsyneladende den store forskel fra 19’eren til 2020-udgaven. Hvis man således bedst kan lide, at kreere sin egen stjernerytter i ’Pro Cyclist’-delen, ligner spillet sig selv. Kommentatoren i løbene er også den samme, siden Armstrong var aktiv, og generelt ligner løbsdelen af spillet sig selv.

Der er dog sket forandringer. Nogle steder skal man kigge under kølerhjelmen, og andre steder er det ganske tydeligt.

I denne anmeldelse vil jeg således gennemgå de forandringer, der er lavet i karriere-delen, vurdere den lovede aggressive AI og se på den afgørende ændring i tidsforskelle, der har potentiale til at ændre løbsdynamikken markant.

Karriere-delen har fået en kærlig hånd
Det første, der springer en i øjnene, når man starter en ny karriere, er et nyt layout på forsiden, så man nu som manager både kan overskue indbakken, seneste resultater, skader, holdmorale og flere andre ting uden at skulle klikke rundt. 

Rytternes morale er en ny tilføjelse til spillet. Hvis dine ryttere er glade, har de større chance for en god dagsform (På en skala fra -5 til +5, der er velkendt for spillere). Denne morale-faktor påvirkes af en lang række faktorer. Af ting, der kan forbedre moralen, er blandt andet: En sejr, deltagelse i hjemlandets største løb eller deltagelse i et velorganiseret løb.

Modsat dette kan moralen skades, hvis en rytter er rendt ind i en sejrstørke, eller deltager i et løb der er rædsomt organiseret med dårlige hoteller. Sidstnævnte skete for Marc Soler i Volta a Valenciana i mit spil for eksempel.

Denne morale-faktor er en velkommen tilføjelse, og giver den garvede manager mulighed for at optimere endnu flere parametre for at få succes i de store løb.

Der er også blevet tilføjet en ny assistent til karrieren. Denne planlægger rytternes løbs- og træningsprogram måned for måned og holder dig opdateret om disse. Du kan dog stadig selv ændre træningsprogram og formkurve på de ryttere du ønsker, uden at assistenten går ind og trumfer disse beslutninger.

Dermed kan han stå for alle de mindre vigtige rytteres programmer, mens du kan fokusere på stjernerne. Noget der tiltaler denne lidt dovne spiller, der ikke nyder at skulle ordne træningsprogram for samtlige ryttere.

Forandringer i løbsdynamikken fryder
Inden årets udgave udkom, havde udviklerne hos Cyanide Studios lovet os en mere aggressiv AI, der skulle vove mere i løbet.

Selv med de begrænsede timer, jeg har lagt i spillet hidtil, har jeg kunne se en forskel. 

For eksempel styrtede min kaptajn Valverde langt fra mål på en uskyldig flad etape i Vuelta a Andalucia. Normalvis ville jeg kunne køre stille og roligt tilbage i feltet, men dette lille uheld endte med at koste mig klassementet, da de andre hold så mit styrt som en mulighed og valgte at køre fuld gas 120 kilometer fra mål.

I processen smadrede de mit hold og mine klassementsdrømme, men gav mig en stor glæde, da computeren pludselig var blevet en mere kynisk modstander end hidtil.

En anden forandring, der skal nævnes og som måske ændrer løbsdynamikken allermest, er de nye tidsforskelle. Disse er blevet markant sænket, så et hul på bare fem sekunder pludselig får indflydelse.

Således er det blevet langt nemmere at sprænge feltet på de flade etaper, og skabe tidsforskelle. Derudover vil en afslutning op ad en stigning, også skabe langt større tidsforskelle. Hvor man tidligere fik samme tid som rytteren foran én, ved bare at sidde nogenlunde på hjul, kan der nu blive lavet tidsforskelle på helt ned til 3-5 sekunder ved blot de mindste huller.

Den aggressive AI, som jeg endnu ikke har undersøgt i dybden, men hvis eksistens jeg har fået bekræftet, og de nye tidsforskelle er alt sammen med til at ændre løbsdynamikken i Pro Cycling Manager til det bedre og ryster godt op i et ellers meget rudimentært spil, mange kender udenad.

Positive tendenser fortsætter - Men er det nok?
Ovenstående ændringer fylder meget i denne anmeldelse, men er de nok til at afstedkomme en god bedømmelse?

Som nævnt i indledningen kan man ikke bedømme spil som PCM og FIFA efter samme kriterier som andre spil. De er en spil-serie, hvor der kun skrues lidt på parametrene år for år. Dette kan være frustrerende nok, men der skal tages højde for det i en anmeldelse. 

Jeg er generelt positivt stemt overfor årets spil, men kunne godt ønske mig flere ændringer, end hvad jeg oplever. Kommentatoren er den samme som altid, og de nye elementer er ikke altid lige polerede. De nye morale-markører ser således ganske pixelerede ud, og er ikke en fryd for øjet. Der er gode intentioner, men de er ikke polerede nok.

Det er også fortsat standardprocedure at downloade ’World Database’ fra Steam Workshop, der irettesætter forkerte rytternavne samt ændrer rytternes stats, så de er mere retvisende.

Alt i alt afstedkommer det nye spil en nogenlunde positiv anmeldelse. Der er foretaget ændringer, der kan underholde den garvede spiller, men det er ikke så altoverskyggende ændringer, at spillet er et ’must-buy’. Lyder ovennævnte ændringer dog tiltalende, synes jeg man skal købe spillet.

Bedømmelse: 6/10 Stjerner
Pris: 299,99 kr (På tilbud til 10. juni for 238,95 kr) 

Køb Pro Cycling Manager 2020

Begrænset udsnit vist nedenfor. Tryk her for fuldt resultat!
Orbea OIZ H30 | mountainbike Orbea Oiz H30
fra: 19.499 kr
Trek Marlin 5 - Grey M/L | mountainbike TREK Marlin 5
fra: 4.999 kr
Orbea OIZ H20 | mountainbike Orbea Oiz H20
fra: 22.499 kr
Orbea ALMA H30 | mountainbike Orbea Alma H30
fra: 7.500 kr
Giant Reign E+ 2 MX Pro 2022 - Electric Mountain Bike | mountainbike Giant Reign
Spar: 46 % fra: 20.658 kr
Specialized Rockhopper Sport 27.5" - Nearly New - S 2022 - Hardtail MTB Bike | mountainbike Specialized Rockhopper Sport
Spar: 9 % fra: 4.851 kr
Trek Marlin 7 - Blue L | mountainbike TREK Marlin 7
fra: 7.199 kr
Specialized Rockhopper Comp 29" - Nearly New - L 2022 - Hardtail MTB Bike | mountainbike Specialized Rockhopper Comp
Spar: 6 % fra: 6.173 kr
Orbea ALMA M30 | mountainbike Orbea Alma M30
Spar: 10 % fra: 14.500 kr
Specialized ROCKHOPPER ELITE 29 | mountainbike Specialized Rockhopper Elite
Spar: 16 % fra: 7.332 kr
Orbea ALMA M50 | mountainbike Orbea Alma M50
fra: 12.500 kr
Specialized Rockhopper Expert 27.5" - Nearly New - XS 2021 - Hardtail MTB Bike | mountainbike Specialized Rockhopper Expert
Spar: 34 % fra: 6.860 kr
Trek Marlin 6 - Blue M/L | mountainbike TREK Marlin 6
fra: 5.799 kr
Specialized Turbo Levo Pro Carbon 2022 - Electric Mountain Bike | mountainbike Specialized Turbo Levo
fra: 32.000 kr
Specialized Rockhopper 29" - Nearly New - L 2022 - Hardtail MTB Bike | mountainbike Specialized Rockhopper 29
Spar: 12 % fra: 4.061 kr
2022 Specialized Epic Comp | mountainbike Specialized Epic Comp
fra: 42.927 kr
Trek Rail 9.8 XT - 2022 | mountainbike TREK Rail 9.8
fra: 72.799 kr
Cannondale Trail 5 Sort | mountainbike Cannondale Trail 5
fra: 5.795 kr
Trek Fuel EX 9.8 GX - 2022 | mountainbike TREK Fuel EX 9.8
fra: 50.799 kr
Giant Stance 1 - Medium | mountainbike Giant Stance
fra: 13.901 kr
Specialized Rockhopper 27.5 Mountain Bike 2022 | mountainbike Specialized Rockhopper 27.5
fra: 4.061 kr
Orbea ALMA M50 Eagle | mountainbike Orbea Alma M50 Eagle
fra: 12.500 kr
Cube Aim Mountain Bike 2022 - Hardtail MTB | mountainbike Cube Aim
fra: 4.526 kr
SPECIALIZED CHISEL | mountainbike Specialized Chisel
fra: 9.999 kr

Din søgemaskine til cykler og cykeludstyr

Søg blandt 100+ cykelforretninger med én søgning!

Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.

Du er velkommen til at kontakte Velomio.com

Email: info@velomio.com

Koncept | Kontakt | Deltag | Artikler | Mærker | Videoer | Følg os fb white logo