2. søndag i advent: Anden fase i La Marmotte

2. søndag i advent: Anden fase i La Marmotte

"I samarbejde med Active Alps og Velomio.com tager Velofit dig i fire afsnit med på ruten til La Marmotte 2020. Du får et nyt afsnit hver søndag i advent, og her vil være både tips og tricks samt bud på, hvad du skal være særlig opmærksom på."

I samarbejde med Active Alps og Velomio.com tager Velofit dig i fire afsnit med på ruten til La Marmotte 2020. Du får et nyt afsnit hver søndag i advent, og her vil være både tips og tricks samt bud på, hvad du skal være særlig opmærksom på.



Danskerne flokkes til det prestigefulde franske løb La Marmotte, og hvis du er en af dem, der planlægger at pakke cykelkufferten til juli, så har vi her en god nyhed til dig.

I samarbejde med Active Alps og Feltet.dk vil Velofit på decembers første fire søndage tage dig igennem ruten, så du får mest muligt ud af dit løb.

I denne episoden bliver du taget igennem den anden fase af løbet: Det flade stykke og Col du Télégraphe.

Dalstykket - Det flade stykke
Hovedfokus i denne episode, som vi mener er anden fase i løbet, skal findes i energibesparelse.

I sidste episode sluttede vi af med den tidsneutraliserede nedkørsel fra toppen af Glandon. Efter denne nedkørsel, kommer du efter et højresving til der, hvor tidstagningen starter igen. Du har på nedkørslen tisset af, fyldt energi i depoterne og skal nu igen til at træde lidt i pedalerne. 

Uanset om du har ambitioner om at køre en hurtig tid eller bare komme igennem på bedst mulig vis, er det en afgørende faktor, at du ikke skal ud og køre dette dalstykke alene. Anbefalinger herfra er derfor klart, at du ikke kører igennem tidsregistreringen, inden du kan komme afsted i en gruppe. Det behøver ikke være en stor gruppe, men det er vigtigt du kommer afsted med andre og ikke alene.

Terrænet er fladt kun afbrudt af små korte kontrabakker. De 20 kilometer, som skal tilbagelægges inden turen går op mod Télégrahpe, er ekstremt vigtige. Hovedfokus er: Spar på kræfterne, spis og drik. Du må gerne tage en føring, hvis gruppen er harmonisk og kører godt rundt, men pas på at du ikke bliver rytteren, som trækker 20 mand frem.

Det er afgørende, for dalstykket er efterfulgt af to stigninger, som kun er afbrudt af en cirka fem kilometer nedkørsel, og alle dine sparede kræfter vil hjælpe dig der.

Til sidst er det vigtigt at vide, at den tid du muligvis kan hente på det flade stykke ved at bruge lidt ekstra kræfter er meget begrænsede, hvis du holder dem op imod den tid, du taber på at være træt, når stigninger med de 2650 højdemeter starter.  

Col du Télégraphe
Første delmål, inden du rammer skyerne, er Col du Télégraphe. En jævn stigning som kan være meget behagelig eller meget ubehagelig.

Stigningen i sig selv er ikke svær. Den er cirka 11,9 kilometer lang og stiger med syv procent i gennemsnit. Stigningsprocenterne er meget jævne mellem seks og otte procent stigningen igennem, og afbrydes kun få steder. 

Det ubehagelige element for mange danskere er varmen, hvis vejret altså er 'med os'. Det meste af stigningen køres i en skov, som ikke tillader nedkøling fra vind, og skoven giver endvidere en trykkende varme. Det er derfor ekstra vigtigt, at du drikker meget, hvis det er varmt på dagen. Gerne en liter i timen under varme forhold.

Det sidste budskab på denne stigning skal igen findes i at spare kræfter samt fokus på energi- og væskeindtag. Når du når toppen, vil der ikke være meget mere en små ti minutter, inden bjergbenene igen skal findes frem. Det betyder, at du har meget kort tid til at restituere. Så hold dig til dine zoner og din fornemmelse - Det er altafgørende for at få et godt løb.

For hovedparten af La Marmottes deltagere starter udfordringen reelt set først efter denne top er passeret. Så husk at fyld dunkene i depotet på toppen. De næste fem faldende og efterfølegnde 17 stigende kilometer kan tage lang tid.

Vigtigheden af energibesparelse og væske- og energiindtag i fase 2 vil du forstå fuldt ud, når du har set episode 3. 

Netop episode 3 får du på næste søndag, når vi gennemgår løbets tredje fase: Col du Galibier. 

Læs mere om rejserne med Velofit og Active Alps. 

Se også: 
Se første afsnit i serien.

Begrænset udsnit vist nedenfor. Tryk her for fuldt resultat!

Din globale cykelsøgemaskine

Søg blandt 100+ cykelhandlere og cykelwebshops Velomio.com guider og sammenligner cykler og cykeludstyr for dig.

Velomio.com indsamler alle produkterne og priserne hos de største webshops i verden, og vi serverer dem til dig i et lækkert format.
Det betyder, at du nemt kan navigere rundt blandt hundredvis af cykelbutikker og finde frem til de produkter, som du mangler.

Du er velkommen til at kontakte Velomio.com

Email: info@velomio.com / Telefon: +45 51 55 89 66

Koncept | Kontakt | Deltag | Artikler | Mærker | Videoer | Følg os fb white logo