Forside > Artikler > Hvilket udstyr skal du bruge i fladt terræn~qmark~

Det her udstyr får dig igennem 3. etape

Mandag den 27. august: 3. etape af Vuelta a España 2018. 178,2 kilometer fra Mijas til Alhaurín de la Torre lige syd for Malaga.


De første 23 kilometer er langs Spaniens sydlige kyst, inden man drejer mod nord og ind i landet op ad Puerto del Madroño (20,1 km, 4,9 %). Derfra fortsætter feltet nordpå, inden de drejer østpå op ad Puerto del Viento. Herefter vender de mod sydøst ned mod målet i Alhaurín de la Torre ved kysten. Det går lidt op og ned, men den sidste halvdel af etapen er i det væsentligste flad.



Første del af etapen er en bjergudfordring, mens anden halvdel er flad og hurtig, og det gør det udstyrsmæssigt til lidt af en udfordring. For de sprintere, som gerne vil sidde med over og være med i en eventuel massespurt i finalen, handler det på sådan en dag om virkelig at spare på energien, så man har overskud til at fyre den af på de sidste 200 meter. Så hvor skal man optimere?


Vægten og musklerne

På den her etape er to ting afgørende, hvis man skal vinde: At komme lettest muligt over bjergene og at kunne fyre så meget kraft som muligt i pedalerne på de afgørende meter i spurten. Derfor er der stor værdi i at få vægten ned og muskelmassen op.


Til motionisten: Ja, vil man have en gratis løsning, så er der ikke andet for end at komme ud på rammen, få nogle kilometer i benene og eventuelt spise lidt mindre. Hvis man går fra helt stillesiddende til cykling tre gange om ugen, vil man blive overrasket over, hvor hurtigt man kan se en effekt på badevægten - og dermed også på hvor let man får sit korpus med over bjergene. Er man allerede godt i gang med motionen, kan man hjælpe muskelopbygningen på vej med proteinpulver og proteinbarer. Mange tror, at det stadig kun er for bodybuildere, men det er efterhånden blevet udbredt til hele fitness- og motionsmarkedet. Indtag af protein inden for 30 minutter efter endt træning giver beviseligt bedre grundlag for opbygning af muskler og dermed også mere kraft i pedalerne i spurten, og samtidig giver de en mæthedsfornemmelse, så man ikke kaster sig over de søde sager i køkkenskabene, så snart man er trådt ind over dørtrinnet.. Det meste kan fås til en rimelig pris, så man kan prøve lidt forskellige smagsvarianter og finde sin favorit.


Til eliterytteren: Skal man hjælpe sine muskler med at restituere, findes der mange tips og tricks derude. Et af dem er kompressionstøj, bedst kendt i strømpeformen, hvor knæhøje stramme benklæder hjælper på blodomløbet og dermed giver musklerne bedre mulighed for at komme af med affaldsstofferne efter en hård træning. Inden et vigtigt løb eller efter en rigtig hård tur på cyklen, kan man derfor med fordel iklæde sig kompressionstøj, så kroppen kommer sig hurtigere.


Til etapevinderen: Skal man gå all in, er det ikke nok med lidt ekstra kilometer og proteinpulver. Et bikefit kan hjælpe dig til at få mest muligt udbytte af dine mange kræfter. Det er nemlig ikke uvæsentligt, om du træder lidt skævt eller sidder en smule for langt fremme på sadlen. De dygtige bikefittere kan justere dig få centimeter og få imponerende mange flere watt ud af dine ben.




Aerodynamikken

Når farten bliver høj i de hurtige afslutninger, er noget af det allervigtigste ud over kraften i pedalerne den såkaldte aerodynamik. Jo højere fart, jo større betydning, og i denne kategori findes en del effektive opgraderinger.


Til motionisten: En del helt grønne cykelmotionister tager bare det sædvanlige træningstøj ned fra hylden, men man kan altså vinde rigtig meget på at købe dedikeret aerodynamisk cykeltøj, og det findes i alle tænkelige prisklasser. En tætsiddende cykeltrøje og tilhørende cykelbukser med seler er et must, hvis du vil lidt op i fart. Der sidder nemlig overraskende mange kilometer i timen og gemmer sig i flagrende tøj, som bremser dig på grund af den store luftmodstand.


Til eliterytteren: Mange tror, at de tætsiddende heldragter er forbeholdt triatleterne, men faktisk har skinsuits for alvor vundet indpas, siden Mark Cavendish vandt VM i Danmark i 2011 iført et skinsuit - det var netop i et kuperet løb, hvor han skulle spare alle tænkelige kræfter til spurten. I ethvert professionelt cykelfelt kan man nu spotte ryttere, som kører i skinsuits, og de aerodynamiske dragter kan fås i mange prisklasser. En lidt mere kuriøs opgradering er en aerodynamisk flaske fra eksempelvis Elite. Der er dog ikke helt så mange sparede watt per krone som ved skinsuitet.


Til etapevinderen: Et hjulsæt med højprofil fælge er en af de mest effektive opgraderinger til din cykel. De findes til omkring 10.000 kroner, men til gengæld kan du mærke forskellen, så snart du sætter dig op på cyklen og kommer op i fart - du stryger simpelthen bare derudaf. Samtidig får cyklen et superlækkert race-look, der altid indgyder respekt hos dine cykelkammerater. Der er dog flere ting, man skal holde sig for øje, når man går over til højprofil:

  • Højprofil fælge gør cyklen meget mere vindfølsom, og i sidevind kan det gøre cyklen svær at styre. Lige nu er det helt vindstille i Sydspanien, så derfor behøver Vuelta-feltet ikke bekymre sig om det i dag.

  • Højprofil fælge vejer en smule mere, og derfor er det absolut ikke det oplagte valg på den første halvdel af etapen, hvor rytterne skal over bjerge.

  • Husk, at du skal bruge slange med ekstra lang ventil til de høje fælge.



Carbon

Når man skal over bjergene, er vægten det altafgørende. Du kan gøre alt for at få tallet ned på badevægten, men faktisk er vægten på cyklen endnu mere betydningsfuld end de kilo, der sætter sig i sadlen. Derfor er den helt tunge (pun intended) og bedste opgradering en cykel med komponenter og ramme af carbon i stedet for aluminium.


Til motionisten: Hvis man ikke er klar til en total carbonracer, kan man tage skridt på vejen. Der findes nemlig en hel del aluminiumcykler med carbonforgaffel, som ligger i et prisleje på 5.000-10.000 kroner. En carbonforgaffel skraber selvfølgelig en smule vægt af, hvilket er godt hen over bjergene, men den er også mere stødabsorberende end aluminiumudgaven, og derfor er den mere komfortabel, når man skal køre 178 kilometer på den ikke altid helt jævne asfalt i Sydspanien.


Til eliterytteren: Tidligere var carboncykler kun noget for de rigmændene, men i dag kan man få komplette carboncykler helt ned til 10.000! En fuld carbonracer til den pris går dog ofte lidt på kompromis med de resterende komponenter såsom hjul og gearsystemer, men hvis man bare vil have en carboncykel, er de kommet langt ned i pris, og der er også mange gode cykler i prisklassen op til 20.000


Til etapevinderen: Ja, så er der ikke nogen vej uden om. Ønsker man lav vægt kombineret med perfekt gearskifte, højkvalitetshjul og en cykel, der nærmest stryger frem af sig selv, så skal man gå efter en carboncykel, hvor også hjul er i carbon, og gearskiftet måske endda er elektronisk. Det er en stor investering, men hvis man virkelig ønsker at føle sig flyvende på landevejen, så kan man lige så godt gå hele vejen og få en cykel, der både kan komme over bjergene og samtidig hamre igennem i de flade spurter.



Begrænset udsnit vist nedenfor. Tryk her for fuldt resultat!