Forside > Artikler > Hvilken crosscykel skal jeg vælge~qmark~

Guide: Hvilken cykelcross skal jeg vælge?

Indenfor de sidste par år har cykelcross virkelig vundet frem i Europa, også i lille Danmark.

Cykelcross er en disciplin der har været fremme stort set lige så mange år som cykelsporten har eksisteret. Historien går på, at det var en fransk soldat ved navn Daniel Gousseau, der stod bag det første franske mesterskab i cykelcross i 1902.

Til dem der ikke kender cykelcross, så er det en disciplin, der kombinerer off-road kørsel med landevejskørsel. Ofte varierer ruterne fra græs, sand, mudder til landevej, hvor mållinjen som regel er placeret.

Indenfor de sidste par år har cykelcross virkelig vundet frem i Europa, hvor især Belgien og Holland er dominerende med ryttere som Wout Van Aert og Mathieu van der Poel.

Cykelcross er en vinterdisciplin, hvor der ved de store World Cup-løb og mesterskaber kan være samlet tusinder af fans på en rundstrækning, der typisk strækker sig over 2-3 km. Cykelcross er dog ikke kun forbeholdt om vinteren - der bliver flere og flere, som tager deres cykelcross cykler ud om sommeren i terrænet.

I denne artikel vil vi komme ind på følgende: Hvad kendetegner en cykel til cross? Og hvad skal man være særlig opmærksom på, når man skal ud og erhverve sig en crosscykel.

Rammedesign Cykelcross rammen er en modificeret udgave af en landevejsramme - her kommer de punkter, hvor den er ændret:

Plads til bredere dæk
På en crosscykel er der gjort plads til dæk, der er er bredere og har knopper, lidt som man kender det fra mountainbiken. De bredere dæk med knopper gør, at cyklerne har mere greb med det underlag, man kører.

Rammegeometri
Geometrien på en crosscykel er lidt mere “afslappet”, end man kender det fra landevejscyklen. Positionen på cyklen er en lille smule mere oprejst, da man på den måde absorberer stødende fra underlaget bedre. Det gør også cyklen god til lange ture, da man ofte kan få en mere behagelig position på cyklen.

Rammemateriale De fleste high-end landevej og mountainbike cykler er lavet i kulfiber. Denne trend er også gældende, når det kommer til crosscykler. Her er den lette vægt og det faktum, at kulfiber absorberer bedre stødende fra underlaget end for eksempel en aluminiumscykel, i hovedsædet. Dog er aluminiumscyklerne indenfor cykel cross stadig meget populære blandt den almindelige motionist, da man stadig kan få rigtig gode cykler lavet i aluminium til fornuftige penge.

Kabler og bremser På de fleste moderne racercykler og mountainbikes er kablerne ført gennem stellet eller på undersiden af overrøret. I “gamle” dage blev kablerne placeret på toppen af overrøret. Grunden til dette er, at kablerne ikke så udsat for vand og mudder, men også fordi det så er nemmere at bære og løbe med cyklen over forhindringer. Men ligesom racercykler og mountainbikes er kablerne efterhånden gemt helt væk i stellet.

På en crosscykel har det i mange år været cantilever-bremsen eller V-bremsen, der har været brugt, men de seneste år er skivebremserne kommet mere og mere ind. For bare få år siden var der flere professionelle ryttere, der stadig kørte med cantileverbremser. Men i år 2018 er det samtlige cykler, der er udstyret med skivebremser. Cyklerne er enten med mekaniske eller hydrauliske skivebremser - det er prisen på cyklen, der afgør, om det er det ene eller andet. Grunden, til at cyklerne er udstyret med skivebremser, skyldes blandt andet, at man flytter bremsefladen væk fra fælgen, og dermed skulle man få en kortere reaktionstid fra bremsen. Der er heller ikke nogen slitage på fælgen, når man vælger skivebremser.

Kranksæt På de fleste cykelcrosscykler er standarden et dobbelt kranksæt, som man kender det fra landevejscyklen. Dog er gearingen noget lavere med en 46 tands klinge som den største og en 36 som den mindste. Dette setup har mange kørt med i flere år. Men de seneste år har producenterne af kranksæt lavet et såkaldt single-speed system, som man blandt andet også kender fra mountainbikes. Idéen med et-klinge system er at, cyklen bliver lettere, men vigtigst er nok, at cyklen ikke samler så meget mudder op, når der ikke er en forskrifter.

Dæk Cykelcrossdæk har en større volumen end normale landevejsdæk. Typisk hedder de 700x23c eller 700x25c på landevejscykler. På crosscykler kører man med dæk, der har en størrelse fra 700x28c til 32 eller 33c. Årsagen, til at man kører med bredere dæk, er for at få et bedre greb i det underlag, man kører i eller for at mindske punkteringer. På en normal landevejscykel sidder der en slange i dækket. Det gør der nødvendigvis ikke i et cykelcrossdæk. Her er der mange, som kører med det, man kalder tubeless eller på dansk slangeløs. Det betyder, at man undgår de punkteringer, hvor slangen bliver nappet, da det ofte sker, når man kører i terrænet. For at køre med det setup der hedder tubeless, skal fælgen være egnet til det. Efterhånden er der flere og flere fælge, der er egnet til det, og ydermere er der flere producenter, som producerer tubeless-dæk.

I cykelcross og specielt til løb er der mange, der kører med en såkaldt lukket ring, som man også kender fra de professionelle landevejsløb. Her limer man dækket på.

Hjulet på en cykelcross cykel er typisk forstærket i egerne, således man får et mere robust hjul. Er man tilhænger af den gamle skole med V-bremsen eller cantileverbremse, så kan man godt bruge hjulene fra sin landevejscykel på sin crosscykel. Ellers er det typisk med skiver på hjulene.

Begrænset udsnit vist nedenfor. Tryk her for fuldt resultat!