Hvad kører profferne på?

Velomio.com kigger her nærmere på, hvilket udstyr som WorldTour-holdene kører på. Velomio.com har samlet en oversigt over alle holdene og hvilket udstyr de kører rundt på i år. Af spændende nyheder kan blandt andet nævnes en helt ny wattmåler fra Specialized samt den store gear fabrikant SRAM kun er repræsenteret på et hold.


AG2R La Mondiale

Det franske hold med Romain Bardet i spidsen kører igen i 2018 på cykler fra britiske Factor Bikes. Rytterne på det franske hold kører på modellerne One, O2 og Slick som er til enkeltstarter. Cyklerne er alle udstyret med hjul fra Mavic og dæk fra Continental. Geargruppe er Shimano DI2 og powermeter er SRM. Ceramicspeed leverer lejere til alt udstyret.



Astana

Holdet der er ledet af den tidligere toprytter, Alexander Vinokurov og har fire danske ryttere i staben. Skal igen i 2018 køre på cykler fra Argon 18 henholdsvis Gallium Pro og Nitrogen Pro. På enkeltstarterne vil de køre på Krypton E-118. Alle cyklerne er udstyret med Shimano DI2 og Power2Max powermeter. Hjul og dæk er fra franske Corima og tyske Schwalbe.



Bahrain-Merida

Det mellemøstlige hold der har Vinzenco Nibali som holdets ubestridte leder skal igen i 2018 køre på Merida cykler som også er en navne sponsorerne på holdet.Den taiwanske cykelproducent leverer tre slags cykler til holdet. Reacto der er holdets foretrukne til de flade etaper, Scultura til bjergetaper og sidst Warp TT til enkelstarterne. Alle cykler er udstyret med Shimano DI2 og SRM powermeter. Hjulene er Fulcrum med Continental dæk.



BMC-Racing Team

BMC tager endnu en tørn som sponsor for et af cykelsportens største hold med et af de største budgetter på Worldtouren. Holdet der har Richie Porte og Greg Van Avermaet som holdets bedste ryttere. Som navnet antyder kører de selvfølgelig på BMC cykler, henholdsvis Grandfondo, Teammachine og Timemachine. Alle cyklerne er stortset udstyret med Shimano fra top til tå. Geargruppe, powermeter og hjul er alle fra Shimano, dækkene er italienske Vittoria.



Bora-Hansgrohe

Det tyske hold der kom på Worldtouren sidste år og blandt andet har den forsvarende tredobbelte verdensmester Peter Sagan på lønningslisten, kører igen i år på Specialized cykler. Specialized leverer fire forskellige cykler til holdet. Venge, Tarmac som dem der bliver brugt mest. Roubaix er til brostensløbene og Shiv til enkeltstarterne. Shimano leverer både geargruppe og powermeter dog vil Specialized også levere en prototype på en wattmåler som holdet vil køre med i udvalgte løb.  Hjulene er også fra Specialized, Roval og dækkene Sagan og co. skal køre på er også fra Specialized.



EF Education - First Drapac

Holdet der sidste år hed Cannondale-Drapac har i år fået ny sponsor, men det er stadig amerikanske Cannondale der leverer cykler til holdet. Cannondale leverer hele fire slags cykler til holdet. Synapse der hovedsageligt er til bjergetaperne, CAAD 12, Supersix der er allround cyklen. Denne cykel er højst sandsynligt den holdet mest kommer til at køre på, og sidst Superslice til enkeltstarterne. Hjulene er fra Vision og holdet vil både køre med SRM og Garmin som powermeter i løbet af sæsonen.



Groupama-FDJ

Det franske hold har i efterhånden en del år kørt på cykler fra franske Lapierre og dette er også tilfældet i 2018 sæsonen. Lapierre leverer hele fire slags cykler til holdet. Aircode er den der skal give Arnaud Demare sejrene på de flade etaper. Xelius skal give Thibout Pinot succes på bjergetaperne, derudover vil de køre på Pulisum og til enkeltstarterne vil de køre på Aerostorm. Shimano leverer både geargruppe og powermeter, dog vil holdet stadig også have SRM på deres cykler i nogle løb. I 2018 vil FDJ også køre på hjul fra Shimano og dækkene vil blive leveret af Schwalbe.



Lotto Soudal

Belgiske Lotto Soudal kører igen i 2018 på cykler fra Ridley. Modellerne Helium, Noah, Fenix og Dean til enkeltstarterne. Holdet med sprinternen Andrei Greipel og bundrutinerede Lars Bak skal igen i år køre med Campagnolo både i geargruppen og hjulene. Watttallene vil igen blive leveret af SRM. Italienske Vittoria leverer dæk til holdet i 2018.



Movistar

Det spanske hold der har trioen, Valverde, Quintana og Landa på lønningslisten kører igen i år på cykler fra tyske Canyon. Tre slags cykler får holdet stillet til rådighed. Aeroroad, Ultimate og Speedmax til enkeltstarterne derudover er der også Endurance der måske kan blive brugt i brostensklassikerne. Hjul og geargruppe er begge fra Campagnolo, powermeter er fra Power2Max. Dækkene er Continental.



Mitchelton-Scott

Holdet der tidligere hed Orica-Greenedge kører igen i år på Scott cykler. Addict, Foil og Plasma vil endnu engang være de tre modeller rytterne på det australske hold kører på. Hjul, geargruppe og powermeter bliver leveret af Shimano. Shimano hjulene vil køre på Continental dæk.



Quickstep-Floors

Det belgiske hold er det andet hold på worldtouren der skal køre på cykler fra amerikanske Specialized. Ligesom med Bora-Hansgrohe er det cyklerne Venge, Tarmac, Roubaix og Shiv som rytterne kommer til at køre på. Shimano leverer geargruppe og powermeter, dog har Specialized udviklet en prototype wattmåler som rytterne også vil køre med i udvalgte løb. Speialized leverer også hjulene med Roval samt dæk. 



Team Dimension Data

Team Dimension Data fortsætter i 2018 med at køre på Cervelo cykler. S5 vil være cyklen Mark Cavendish og co. kører de flade etaper på. R5 vil være den foretrukne cykel til bjergetaperne. R5 kommer også i en version med skivebremser. P5 vil være den cykel, rytterne skal bruge til enkeltstarterne. Shimano vil levere geargruppe og spanske Rotor vil levere kranksæt med powermeter Rotor-inpower. Hjulene vil igen i 2018 være Enve med dæk fra Continental.



Team Katusha-Alpecin

Det russiske hold er det andet hold på worldtouren der kører på cykler fra Canyon. Hos Katusha har man valgt kun at bruge Aeroroad og Speedmax. Katusha-Alpecin er det eneste hold på worldtouren der i år kører med gearsystem fra SRAM, trådløs Etap. Quarq leverer powermeter og Zipp leverer hjul med Continental dæk.



Team LottoNL-Jumbo

Det hollandske hold bliver igen i år repræsenteret af den ældste cykelfabrikant i verden, Bianchi. LottoNL-Jumbo vil køre på Oltre XR4 som aerocykel. Derudover vil de bruge Specialissima og Infinito på bjergetaper og øvrige etaper. På enkeltstarter vil holdet benytte sig af Aquila. Shimano leverer geargruppe og hjul til cyklerne og Pinoneer vil endnu engang være holdets leverandør af wattmålere. Dækkene holdet skal køre på er Vittoria.



Team Sky

Team Sky fortsætter med deres succesrige arbejde med den italienske cykelfabrikant, Pinarello. De fleste gange vi vil se Team Sky i sæsonen vil det være på Dogma F10. Derudover har Team Sky i samarbejde med Pinarello udviklet en ny udgave af K-10 der kommer med elektronisk affjedring. Men ellers vil de køre på K-10 i klassikerne. På enkeltstarterne vil holdet køre på Bolide. Shimano er endnu engang storlevrandør til holdet, med både gearsystem og hjul med dæk fra Continental. Shimanos datterselskab PRO vil levere styr, frempind osv. I 2018 vil Team Sky endnu engang benytte sig af Stages som powermeter.



Team Sunweb

Selvom holdet ikke hedder Giant mere så vil holdet stadig i 2018 køre på cykler fra Giant. Holdet der har den forsvarende Giro d´Italia vinder, Tom Dumoulin på lønningslisten vil i år køre på: Giant Propel, TCR, Defy og Trinity. Propel og TCR vil desuden også være tilgængelige med skivebremser. Den helt store nyhed i 2018 er, at Giant også leverer deres nye hjul til holdet. Dækkene vil blive leveret af Vittoria. Holdet vil igen i år køre med Shimano gear og wattmåleren vil også være fra Shimano.



Trek-Segafredo

Trek-Segafredo vil som navnet antyder igen i 2018 køre på cykler fra amerikanske Trek. Holdet har offentliggjort at den nye Trek Emonda med skivebremser vil være holdets foretrukne cykel til de fleste løb. Derudover vil holdet også køre på, Madone, Domane og Speedconcept til enkeltstarterne. Ligesom Specialized ejer Trek også et søsterselskab, Bontrager som leverer hjulene igen i år. Dækkene er endnu engang fra Vittoria.


Shimano vil levere gearsystem til holdet og selvom holdets ryttere kørte med SRM i nogle af åbningsløbene i Australien så har holdet offentliggjort Shimano som leverandør af powermeter, dette vil man se på holdets cykler i løbet af sæsonen.




UAE-Team Emirates      

Holdet fra de Forenede Arabiske Emirater skal i 2018 køre på cykler fra fabrikken der har til huse i Italien, helt præcist Milano. Det er selvfølgelig Colnago der er tale om. Holdets ryttere kan vælge i mellem C60 og V2-R. Denne cykel vil også være tilgængelig med skivebremser. Som aero cykel får holdet mulighed for, at køre på Aero concept. På enkeltstarterne vil holdet køre på K1. Holdet der har sponsor fra mellemøsten, men gennemgående er italiensk holder sig også til det italienske i udstyr. Med både Campagnolo i gearsystem og hjul. Dækkene er også fra Italien nemlig Vittoria Powermeter er fra Power2Max.   


     


Begrænset udsnit vist nedenfor. Tryk her for fuldt resultat!